STX udvikler nyt anti-pirat-design
Koreanske STX Shipbuildings arkitekter har udviklet et helt nyt design, der skal gøre det vanskeligere for pirater at overtage kontrollen med skibe, det er lykkes dem at komme om bord på.
Når pirater først er kommet om bord på et skib, kan det være vanskeligt at forhindre dem i at overtage kontrollen med skibet. Men en nyt design udviklet af det koreanske STX værft, vil nu gøre det svært for piraterne at nå deres mål.
Ifølge den asiatiske avis, Chuo Nippo, har STX Shipbuilding søgt patent på sit nyeste design, der blandt andet indeholder en række barrierer på trapper og gange, der skal forhindre piraterne i at få adgang til broen og beboelsesområderne..
Det nye design, der er døbt Inovella, er allerede fuldt færdigudviklet og er klar til at indgå i de skibe der bliver kontraheret på det store koreanske værft.
Værftet håber at det nye design skal være med til at sikre værftet ordrer i et meget vanskeligt marked.
Kilde: Tradewinds
