Brand på skrottet skib dræber fem
Yderligere to arbejdere er nu fundet dræbt, så det samlede tabstal nu er oppe på fem i en brand på et skrottet gastankskib, der ligger til ophugning i Gadani, Pakistand. Det er den anden brand på skibet på mindre end en måned. Branden skulle nu være slukket.
For anden gang på mindre end en måned, udbrød der søndag brand ombord på gastankskibet Rain, der ligger til ophugning på stranden ved Gadani i Pakistand. Fem arbejdere er blevet dræbt og yderligere to savnes, oplyser redningsmyndighederne ifølge TradeWinds. I alt arbejdede 50 mand på skibet ved brandens udbrud, men de fleste blev reddet i land.
Ved den første brand i slutningen af december kom ingen mennesker til skade, men i november blev 18 arbejdere dræbt og mere end 50 kvæstet, ved en eksplosion på en olietanker i Gadani.
Kilde: TradeWinds