NSSLGlobal køber Norsk IPTV specialist
NSSLGlobal har købt det norske IPTV selskab SnapTV. Med sine avancerede tv- og mediedistributionsrettigheder fra alle de store spillere, er SnapTV godt positioneret til at udvikle underholdning til den maritime industri, herunder rederier og offshore-selskaber.
”SnapTV er et oplagt investeringsobjekt for os, og der er meget klare synergier mellem vores SATCOM løsninger og SnapTV’s produkter og services. SnapTV’s streaming-teknologi, med fuldt licenseret indhold, er præcis hvad mange af vores maritime kunder efterspørger”, siger Sally-Anne Ray, Group CEO, NSSLGlobal.
Opkøbet af SnapTV signalerer starten på et nyt investeringsprogram, hvor NSSLGlobal proaktivt søger at investere i nystartede innovative virksomheder med produkter og services der kan komplementere NSSLGlobal’s eksisterende løsninger
SnapTV blev etableret i 2006 og tilbyder en række infotainment software-, hardware- og serviceløsninger, der leveres via et optimeret og nemt GUI (Graphical User Interface) og omfatter TV, optagelse (nPVR), video-on-demand og radio.
NSSLGlobal er en uafhængig udbyder af satellitkommunikation og IT-løsninger. Selskabets VSAT netværk leverer både standard og individuelt designede løsninger baseret på C-, L, Ka og Ku-bånds teknologi. Herudover leverer virksomheden også satellitløsninger fra Inmarsat, Iridium, Thuraya og Globalstar.
Kilde: NSSLGlobal