Udflytning af Søfartsstyrelsen på plads
Bygningsstyrelsen har på vegne af Søfartsstyrelsen indgået en lejeaftale på i alt 6.815 kvadratmeter i bygningen Glasværket i Korsør. Lokalerne har tidligere været produktionslokaler og skal derfor gennemgå en større ombygning for at kunne huse Søfartsstyrelsens knap 200 medarbejdere.
”Det glæder mig, at der nu er en lejeaftale, så det ligger fast, hvor vi skal bo.
Vi arbejder for sikkerhed og vækst i Det Blå Danmark, og det ser jeg frem til, at vi skal fortsætte med i Korsør.
Jeg ser frem til godt samarbejde med både kommune, by og havn og alle vores øvrige samarbejdspartnere”, siger Andreas Nordseth, direktør i Søfartsstyrelsen.
Søfartsstyrelsen skal udflytte 191 arbejdspladser fra Valby til Korsør. Udflytningsprocessen skulle efter planen være gennemført ved udgangen af 2017. Det fremgår af et tidligere faktaark fra erhvervs- og vækst ministeriet.
Kilde: Søfartsstyrelsen