Handysize bulker ramt af brand ved Wales
En italiensk-ejet handysize bulker blev ramt af en brand i et af dets lastrum ud for Isle of Anglesey ved Wales i Storbritannien. Det 37.900-dwt V Due lå for anker på tidspunktet for hændelsen, ifølge det britiske Maritime & Coastguard Agency (MCA). Indholdet af lasten er ikke specificeret.
”Skibet er i øjeblikket stabilt, ventilation er forbedret betydeligt siden i går, og skibets besætning har det sikkert og godt. Der er ingen tegn på forurening, og vi vil fortsat overvåge situationen meget nøje. Der er etableret en midlertidig udelukkelse zone på 500 meter for at sikre, at adgangen til fartøjet er begrænset til skibets besætning og bjærgerne”, siger den britiske Secretary of State repræsentant (SOSREP), Hugh Shaw.
Branden er slukket og det Visentini Giovanni Transporti-ejede fartøj er stabilt. Der er ikke tegn på nogen forurening. Bjærgerne fra SMIT er i øjeblikket ombord på fartøjet for at foretage en vurdering. Man skal desuden, afhængigt af lastens indhold i gang med at finde frem til, hvor skibet skal søge nødhavn.
Den britiske Secretary of State repræsentant (SOSREP), Hugh Shaw har etableret en Salvage Control Unit, SCU. SCU omfatter repræsentanter for ejerne, forsikringsselskaber, SMIT, UK Coastguard, MCA antiforurening, miljøgrupper og redningsberedskab. De mødtes søndag og diskuterede midlertidige planer fartøjets fremtid.
SMIT bjærgerne har lavet et udkast plan for adgang til havnen og den efterfølgende losning af lasten. SCU mødes igen i dag, mandag, for at diskutere de fremtidige planer, herunder problemet med at finde en passende havn.
Kilde: TradeWinds