Ole Ingrisch fortsætter som havnedirektør
Esbjergs havnedirektør Ole Ingrisch, der også er formand for brancheorganisationen Danske Havne, fortsætter som topchef for havnen. Det står fast efter et enigt ansættelsesudvalg har valgt at forny den hidtidige havnedirektørs kontrakt.
”Vi blev hurtigt enige om, at det giver rigtig god mening, at Ole Ingrisch fortsætter det arbejde, som han er godt i gang med, nemlig at drive, videreudvikle og fremtidssikre Esbjerg Havn”, siger bestyrelsesformand for Esbjerg Havn, Flemming N. Enevoldsen, til jv.dk.
Beslutningen kommer efter, at en såkaldt generationsskifteaftale åbnede op for, at andre kunne søge stillingen.
Ole Ingrisch, der også er medlem af regeringens maritime vækstteam, har været havnedirektør i Esbjerg siden 2003.
Kilde: jv.dk