Ændringer af Efterretninger for Søfarende
Fra den 1. januar næste år, skal Schultz Grafisk stå for distribution og abonnementsstyring af Efterretninger for Søfarende. Oprettelse eller afmeldelse af abonnement og spørgsmål vedrørende distribution skal derfor ske direkte til Schultz Grafisk.
Schultz Grafisk har trykt Efterretninger for Søfarende siden det første eksemplar udkom i 1885, så de kender bladet rigtig godt.
Udover ny distributør har bladet også fået nyt layout, som kommer på gaden i januar 2009. Farvandsvæsenet skriver i en meddelelse, at de håber at det nye udseende vil blive godt modtaget.
Indholdet i bladet er stadig efterretningerne, som man kender dem. Man kan også finde Efterretninger for Søfarende på Farvandsvæsenets hjemmeside.
Se HER
Kilde: Farvandsvæsenet