Flagermus kan forhindre ny havn
En gruppe små flagermus kan vælte store planer i Kalundborg. Hensynet til en gruppe flagermus, som er fredet af et EU-direktiv, kan ende med at skal forhindre etableringen af en ny havn i Kalundborg.
Flagermusene holder til i nogle træer i det område, hvor den nye havn skal anlægges. I en plan for etableringen af den nye havn foreslås det, at problemer kan løses ved at fælde de træer flagermusene bor i, og så sætte de døde træer op i en ny bevoksning tæt på havnen
Men den går ikke, mener Danmarks Naturfredningsforening. Det er en uprøvet metode, og Naturfredningsforening tror ikke på, at flagermusene vil flytte med.
Kilde: DR P4 Vestsjælland