Tung opgave til Blue Water
For nylig har Blue Water Shippings afdeling for specialprojekter været involveret i transporten af to gigantiske beboelsesmoduler med en vægt op til 650 Te. Beboelsesmodulerne blev bygget i Gdynia i Polen og fragtet med pram og slæbebåd til Frederikshavn for Semco Maritime.
Blue Water var også involveret i løft og installering ombord på ”Maersk Guardian”, som blev ombygget fra borerig til beboelsesplatform.
Da surringen var løsnet, kunne de komplicerede løft og installationen begynde. Til denne del af opgaven, som blev udført for Maersk Drilling, havde Blue Water chartret flydekranen ”Matador 3” med en kapacitet på 1.800 Te.
Til positionering på Maersk Guardian leverede Blue Water et team af riggere og udstyr til at positionere modulerne med millimeter-præcision. At råde over de in-house kompetencer og ressourcer gør, at Blue Water kan tage imod den slags udfordringer og levere serviceydelser af højeste kvalitet.
Kilde: Blue Water Shipping