Første amerikanske havvindmølle installeret
KORT NYT: Fred. Olsen Windcarriers jack-up installationsfartøj Brave Tern har netop opstillet den første havvindmølle i amerikansk farvand. Møllen - der er af typen GE Haliade 150-6MW - er én ud af fem møller der indgår i havmølleparken Block Island ud for Rhode Island.
De øvrige fire havvindmøller vil ifølge planerne blive opstillet i begyndelsen af september.
Havmølleparken, der er den første i USA, ventes at være i drift ved udgangen af 2016.
Kilde: Fred. Olsen Windcarriers