APM Terminals betaler erstatning
APM Terminals har indvilliget i at betale erstatning i forbindelse med en korruptionssag i en terminal i Guatemala, selvom sagen fandt sted, inden APM Terminals overtog terminalselskabet. Sagen vedrører firmaet Terminal de Contenedores Quetzal (TCQ), og det fandt sted i 2012.
APM Terminals overtog TCQ i marts i år i forbindelse med, at APM Terminals overtog den spanske terminaloperatør Grup Maritim TCB.
Terminalens chef blev anholdt med anklager om brud på anti-korruptionslovgivningen i Guatemala kort efter, at APM Terminals havde overtaget selskabet. Guatemalas statsadvokat bad derefter regeringen om at ophæve koncessionsaftalen på havnen i Puerto Quetzal med det nu Mærsk-ejede selskab TCQ. Nu er sagen dog i stedet blev ordnet ved, at APM Terminals har indvilliget i at betale.
APM Terminals har i forbindelse med sagen givet udtryk for, at man har en moralsk forpligtelse til at få ryddet op og sørge for at få en afslutning på sagen.
Kilde: Splash 24/7