Pæn fremgang for Christiansøfarten
Der har været lidt mere travlt i sommersæsonen i år sammenlignet med sidste år. Den første uge i juli var dog ikke særlig god på grund af dårlige vejrforhold. Det har dog ændret sig. Der har været travlhed de seneste 14 dage.
”Der er blevet solgt omkring fem procent flere billetter i år sammenlignet med sidste år, indtil videre. Vi er glade og tilfredse” siger medejer, Peter Stange Jensen til TV/Bornholm.
Peter Stange Jensen håber, at fremgangen vil fortsætte ind i august måned. Antallet af solgte billetter er dog meget afhængig af vejret. Eksempelvis udeblev halvdelen i går torsdag morgen på afgangen mod Christiansø klokken 10.00, på grund den kraftige regn.
Forsvarsministeriet og Christiansøfarten
indgik i januar 2015 en aftale vedrørende sejlads til Ertholmene inkl. Christiansø. Aftalen løber i fem år og sikrer beboerne på Christiansø en daglig færgeforbindelse til Bornholm på alle hverdage.
Christiansøfarten ApS har tidligere drevet en sommerrute mellem Simrishamn og Allinge. Men den rute måtte Christiansøfarten opgive, da den ikke kunne løbe rundt uden tilskud. I 2013 år var der 25.000 rejsende med ruten.
Christiansøfarten solgte i foråret 2014 sin hurtigfærge BornholmExpress til en fransk kommune i Normandiet, som driver nogle færgeruter. Færgen sejler nu i Den Engelske Kanal.
Kilde: TV2/Bornholm