Krydstogtskib på grund ved Stavanger
Det 47.000-bruttoton store krydstogtskib Horizon gik i går eftermiddag på grund på en sandbanke nær Stavanger i det vestlige Norge. Det måtte have hjælp fra slæbebåde for at komme i havn. Der er ikke forlydender om skader på skibet.
Efter grundstødningen blev skibet undersøgt af dykkere og der er ikke fundet alvorlige skader på skroget. Ifølge passagerne har skibet et motorproblem, som skal udbedres inden det kan fortsætte sejladsen, der slutter i London. Det ventes først, at skibet igen er klar til afgang i aften, tirsdag, klokken 21.
Horizon er ejet af Croisieres de France, et datterselskab af Royal Caribbean. Skibet blev bygget i 1990 på Meyer Werft i Papenburg, Tyskland. Skibet har en besætning på 670 personer og har plads til 1.875 passagerer.
Det sejler under Bahamas flag.
Under teksten er en video af skibet fra Croisieres de France ved anløb af Lissabon i Portugal.
Kilde: Stavanger Aftenblad