Kæmpevikingeskib besøger Grønland
Den 21. maj lagde Draken Harald Hårfagre til ved Qaqortoq i Grønland på sin rejse fra Haugesund i Norge og hele vejen til New York i USA. Holdet bag ekspeditionsskibet, der er verdens største vikingeskib, har for kort tid siden offentliggjort en video af rejsen nær Grønland.
1. juni 2016 sejlede Draken Harald Hårfagre ind i havnen i St. Anthony, Newfoundland efter at have krydset Nordatlanten. Der var afgang fra fartøjets hjemhavn Haugesund i Norge den 26. april med anløb af Shetlandsøerne, Færøerne, Island og Grønland undervejs på turen.
Projektet startede i 2010 og har ført til rekonstruktionen af skibet. Med en længde på 35 meter, bredde på 8 meter og en 24 meter høj mast, er det verdens største vikingeskib og en fortolkning af de store skibe beskrevet de nordiske sagaer.
Kilde: Sermitsiaq og Draken Harald Hårfagre