Flere skibe sejler gennem Suez Kanalen
Antallet af skibe der passerer gennem Suez Kanalen steg i oktober til 1920 mod 1872 måneden før, og 1787 i samme måned sidste år. Egyptens indtægter fra Suez Kanalen faldt til gengæld en anelse.
Selv om der i oktober sejlede flere skibe gennem Suez Kanalen end i måneden før, faldt Egyptens indtægter på kanalen en smule fra 469,6 millioner dollar i september til 467,5 millioner dollar i oktober.
Sammenligner man med samme måned sidste år, er der til gengæld tale om en stigning. I oktober 2007 lå indtægterne på 422,6 millioner dollar. Kanalen er en vigtig kilde til valutaindtægter i Egypten, sammen med turisme, eksport af olie og gas og pengeoverførsler fra egyptere der bor i udlandet.
Kilde: Reuters
