Sammenstød i Kielerkanalen
Lørdag eftermiddag stødte to skibe sammen 49 kilometer inde i Kielerkanalen. Offshore supply-skibet EDT Hercules på 4.540 dwt stødte under en manøvre ind i siden på olie-/kemikalietankskibet Prospero på 18.119 dwt.
Ingen af de to skibe kom dog noget til ved sammenstødet, og de var begge i stand til at sejle videre.
Prospero, der sejler under svensk flag, er bygget i 2000, mens EDT Hercules er af nyere dato, nemlig bygget i 2014, og det sejler under cypriotisk flag.
Redaktionen