Renere olie betyder dyrere billetter
Kunderne kommer til at betale en højere pris for at sejle med Scandlines færger, hvis IMO vedtager forslaget om, at svovlindhold i bunkerolien skal falde fra 1,5 til 0,1 procent i løbet af de kommende syv år.
"Skal vi sejle på let dieselolie, vil det betyde omkostningsstigninger på 80-100 procent. Det vil føre til prisstigninger", siger Scandlines pressechef Frank-Michael Havemann til folketidende.dk
Den Internationale Maritime Organisation arbejder målrettet på at sætte nogle miljøkrav op for erhvervet, inden politikerne kommer og gør det.
Målet er, at det nuværende krav om makismalt 1,5 procent svovl skal nedbringes til 1 procent i 2010. I 2015 skal grænsen så yderligere ned.
"I 2015 skal det så ned på 0,1 procent, og det giver store vanskeligheder", siger Frank-Michael Havemann.
Kilde: folketidende