Eimskip indgår lønaftale med ansatte
Det islandske rederi Eimskip har indgået en kollektiv lønaftale med de ansatte ombord på skibene, og den aftale skal de ansatte nu stemme om. En annonceret strejke er samtidig udsat til 15. februar, indtil de cirka 100 medarbejdere har fået stemt.
De ansatte har ifølge lokale medier ikke haft en aftale siden sidste sommer. Den udsatte strejke ville have ramt losningen af fem Eimskip-skibe og to skibe fra Samskip. Desuden ville strejken have påvirket hele den islandske import.
Eimskip er Islands ældste rederi og blev grundlagt i januar 1914.
Kilde: World Maritime News