Iran nedbringer sine flydende lagre
KORT NYT: Mellem 20 og 25 tankskibe fyldt med råolie til bristepunktet har i lange perioder fungeret som flydende lagre for den iranske olieindustri. Præstestyret er nu i gang med at tømme de flydende lagre, men processen går langsomt.
Vurderinger lyder på, at Iran har lagret omkring 40 millioner tønder olie og kondensater om bord på fortrinsvist iranske tankskibe ankret op i og uden for en række iranske havne.
Ifølge anonyme kilder har flere af de iranske tankskibe, der er blevet brugt som flydende lagre, ikke længere papirerne i orden.
Kilde: Shipping News ’