Primorsk International Shipping konkurs
KORT NYT: Det russisk kontrollerede tankskibsrederi Primorsk International Shipping (Prisco), der har specialiseret sig i isklassede tankskibe, er gået i betalingsstandsning og har søgt ly under Chapter 11 i New York.
I de sidste 12 måneder har rederiet forhandlet med en gruppe af investorer, der har yder Prisco et obligationslån på 262 millioner dollar. Forhandlingerne brød sammen i sidste uge, hvorefter investorerne tog arrest i selskabets bankkonto i London.
Rederiet, der startede op få måneder før finanskrisen brød ud, er kontrolleret af den russiske finansmand Alexander Kirilichev. Rederiets datterselskab i Singapore er ikke omfattet af konkursen.
Kilde: Prisco