Fjord Line stopper sejlads fra Kristiansand
Rederiet Fjord Line fyrer 26 ansatte og dropper nu den planlagte færgetrafik mellem Hirtshals og Kristiansand næste år. Det sker efter at Kristiansand Havn har valgt at stå fast på, at Fjord Line skal have færgedrift hele året, hvis man ønsker at bruge havnen i Kristiansand.
14 ansatte i administrationen i Kristiansand og 12 danske søfolk, som arbejder på rederiets hurtigfærge Fjord Cat, er nu fyret som følge af, at færgedriften mellem Kristiansand og Danmark indstilles.
"I hensyn til planlægning af drift, markedsføring og salg af billetter til næste sommersæson, kan vi ikke vente i uger og måneder på en ny beslutning. Vores eneste mulighed for at indsætte Fjord Cat mellem Kristiansand og Hirtshals næste år havde været, at havnestyret straks blev kaldt ind for at omgøre beslutningen.
Men havnen har desværre sagt, at beslutningen er definitiv," siger Fjord Lines administrerende direktør Ingvald Fardal.
Kilde: boarding.no