Strejke blokerer havnen i Calais
Strejkende havnearbejdere har i dag blokeret lastbilernes check-in standere i havnen i Calais, og det har ikke været muligt for ikke-strejkende medarbejdere at bemande dem. Dermed har der været lukket for trafikken, der havde kurs mod Storbritannien.
”Vi arbejder på en løsning og håber, at situationen hurtigt vil vende tilbage til det normale”, siger en talsperson for havnemyndigheden, som samtidig indrømmer, at der ikke er nogen garanti for, at der bliver fundet en løsning lige nu.
De strejkende kræver, at der kommer mere personale til check-in standerne, og understreger samtidig, at der kommer flere og flere flygtninge i dette område af havnen.
Kilde: Lloyd’s Loading List