Hong Kongs skibsregister når milepæl
Hong Kongs skibsregister, der er det fjerdestørste i verden, passerede i slutningen af september noget af en milepæl, da der i alt var registreret 100 millioner bruttotonnage. I alt var 2.449 skibe registreret i Hong Kongs skibsregister.
Hong Kongs skibsregister opretholder et højt kvalitetsniveau. Inden et skib bliver optaget i registret, sikrer man sig, at det overholder alle sikkerhedsmæssige og forureningsmæssige standarder, og der er et flagstats-kvalitetskontrolsystem, der sikrer, at skibene i registret overholder alle internationale standarder. På grund af registrets kvalitetskontrolsystem er antallet af Hong Kong-registrerede skibe, der tilbageholdes i forbindelse med havnestatskontrol på et lavt niveau. Hong Kong-registrerede skibe er desuden klassificeret som lavrisikoskibe i Paris MoU, ligesom skibene har den såkaldte Qualship 21-status hos den amerikanske kystvagt.
Hong Kongs skibsregister blev etableret den 3. december 1990.
Kilde: Hong Kong Marine Department