Kemikalie-udslip på Aarhus Havn
Et område yderst på containerterminalen i Aarhus Havn er til morgen blevet afspærret, på grund af en lækkende container med klor, der er stærkt ætsende. Aarhus Brandvæsen og Østjyllands Politi er talstærkt til stede selv om der kun er tale om et mindre udslip.
”Vi er på stedet sammen med Aarhus Brandvæsen og håndterer udslippet. Der er tale om et mindre udslip af ætsende væske, men det er ikke til fare for for mennesker eller beboere i området”, siger politiassistent Marianne Morgen til TV2/Østjylland.
Beholderen befandt sig i en container yderst på Østhavnen på det islandske rederi Eimships areal, der ligger op til APM Terminals. Den første melding om udslippet kom klokken 9.30 onsdag morgen.
På trods af, at der ikke fare for mennesker eller beboere i området, opretholder man en sikkerhedsafstand på 50 meter til en container, mens oprydningsarbejdet foregår.
Kilde: TV2/Østjylland