Panamakanalen er 95 procent færdig
Udbygningen af Panamakanalen er 95 procent færdigetableret, meddeler Grupo Unidos por el Canal (GUPC), der står for byggearbejdet. Projektet planlægges til at være helt færdigt i april 2016, hvorved syv års hårdt arbejde og mere end 100 millioner arbejdstimer vil være afsluttet.
De 16 primære skydeporte på Stillehavs- og Atlanterhavssiderne, der gennemsnitligt vejer 3.300 ton, reagerer positivt på alle elektromekaniske tests. Tilpasning, synkronisering og de hydrauliske lukningssystemer har bestået de sværeste prøver. Det samme har betonstøttestrukturerne.
Der har været en lækage i en af de nye sluseporte, som skyldtes, at stålarmeringen ikke var god nok. Den fejl er ved at blive udbedret blandt andet ved at styrke portene med en speciel type stål.
De mange tests, der vil fortsætte i de kommende tre måneder, er en vigtig del af hele byggeprojektet og skal være afsluttet, inden man starter en navigationstest.
Panamakanalens myndigheder, ACP, har tidligere rejst tvivl om, hvorvidt man når at blive færdig til den planlagte åbning i april 2016. Men GUPC fastholder, at hele udvidelsesprojektet vil være færdigt til tiden.
Kilde: Dredging Today