Damen transporterer 22 skibe fra Asien
Damen Shipyards Group har lastet i alt 22 skibe fra flere forskellige Damen-skibsværfter ombord på heavy lift-skibet Happy Star, der tilhører BigLift. Det er Damens til dato største forsendelse af sin art. Når skibene ankommer til Rotterdam, vil de færdiggjorte skibe umiddelbart være parat til at blive solgt og kan hurtigt sættes i drift.
”Vi brugte meget tid på omhyggeligt at overveje, hvilke skibstyper vi ville transportere og i hvilket antal for bedst muligt at servicere en stor kundegruppes behov”, siger Rimmert Berlijn, servicekoordinator Heavy Lift hos Damen.
Damen har allerede solgt nogle af skibene. Blandt dem er to Fast Crew Suppliers (FCS) 2610, der skal bruges i forbindelse med havmølleparker i Nordsøen. Ved at have et lager til rådighed flere forskellige steder sikrer Damen sig, at værftsgruppen altid kan levere de populære skibstyper med kort varsel.
Efter at skibe blev lastet ombord i Shanghai, anløb Happy Star de vietnamesiske havne Hai Phong og Dan Nang og derefter Singapore for at få lastet flere skibe ombord.
Blandt de 22 skibe er slæbebådene ASD 2310, 2411 og 3212 og Stan 1606, 1004 og 1907. Ved at transportere så mange skibe på én gang reduceres transportomkostningerne for kunderne i så forskellige brancher som fiskeri, heavy lift, entreprenørarbejde, uddybning og havneservices.
Skibene er klar til at blive sat i drift, men kan også specialudstyres efter kunders særlige behov.
BigLift, der blev valgt til transportprojektet, er heavy lift-specialist og har en flåde på 15 skibe.
Kilde: Damen Shipyards Group