Ny russisk fregat på jomfrurejse i Arktis
Ruslands nye fregat, Admiral Gorshkov, er på vej nordpå for at foretage testskydning i Hvidehavet. Skibet forlod i denne uge havnen i Baltiisk ved Kaliningrad i Østersøen og satte kurs mod det Hvide Hav, hvor der skal gennemføres test operationer, oplyser den russiske flåde pressetjeneste.
Den 4.500 ton tunge Admiral Gorshkov er bygget på Northern Yard i St. Petersborg. Det er det største skib bygget i Rusland i næsten to årtier. Det forventes at blive officielt overdraget til den russiske nordlige flåde senere på året. Fregatten har allerede gennemgået et træningsprogram i Østersøen.
Rusland planlægger konstruktionen op til 12 skibe af lignende type i løbet af det næste årti. Indtil videre er fire under bygning, alle i St. Petersborg. Angiveligt skal alle Ruslands fire flådeenheder forsynes med den nye skibstype.
Mens Admiral Gorshkov skal indgå i den nordlige flåde, kan de efterfølgende Admiral Kasatonov, Admiral Golovko og Admiral Isakov måske ende i Sevastopol og indgå i Ruslands Sortehavsflåde.
Skibene i projekt 22350 er de første i Rusland, der anvender stealth-teknologi.
Video fra fregattens første sejltur.
Kilde: Barents Observer