Nye redningsveste med radarreflektorer
Det japanske rederi Mitsui OSK Lines forsøger nu at reducere antallet af dødsfald forårsaget af 'mand over bord hændelser', ved at indføre redningsveste udstyret med radarreflektorer på rederiets skibe.
Ifølge MOL vil den nye redningsvest, der indeholder en integrerer, kompakt og let radarreflektor, sikre, at søfolk der er faldet overbord hurtigere vil kunne blive fundet. Radarreflektoren er lavet af et nyt materiale der giver seks gange så stor refleksion.
MOL oplyser i en pressemeddelelse, at det amerikansk-udviklede materiale redningsvesten er syet af, også forbedrer sikkerheden og synlighed når søfolk, der er iført vesten, arbejder på dækket.
Kilde: LDV / PFN