Lightship ballade efter misset samarbejde
KORT NYT: Bestyrelsesformand Morten Have er alene tilbage på broen i Lightship Chartering efter at fire partnere har valgt at forlade selskabet ovenpå det skrinlagte samarbejde med Maersk Broker. Det bekræfter flere kilder i markedet overfor Maritime Danmark.
Selskabet har ikke selv meldt noget ud, og på dets hjemmeside kan man kun læse om andre ændringer i organisationen.
Det påtænkte samarbejde mellem Lightship og Maersk Broker blev meldt stort ud i december sidste år, og trukket i land igen i slutningen af juni. Efter at planerne var opgivet lød udmeldingen på, at de to selskaber fortsat ønskede at samarbejde om konkrete projekter når og hvis lejlighed bød sig.
Redaktionen