Hapag-Lloyd anløber ny svensk havn
Hapag-Lloyd har føjet Halmstad til som ny anløbshavn på den ugentlige service til Sverige og Danmark, som forbinder de to lande til Hapag-Lloyds globale servicenetværk via Hamburg og Bremerhaven. Første anløb i Halmstad bliver den 7. september.
Anløbet er en del af den såkaldte Sweden Denmark Express Service (SDX) og tilbyder en konkurrencedygtig transittid samt en direkte forbindelse til de store nordeuropæiske hubs i Hamburg og Bremerhaven.
Denne service anløber havnene Bremerhaven-Hamburg-Helsingborg-Halmstad-Göteborg-Aarhus-Bremerhaven.
Kilde: Hapag-Lloyd