DSB-færge har lagt til i Frederikshavn
Nu er den sidste af DSBs tidligere jernbanefærger lagt til kaj i Frederikshavn. Det vides ikke om den bliver skrottet eller det lykkes at skaffe penge til at bevare den. Færgen, der nu igen har navnet ”Sjælland” er efter lange forhandlinger endelig endt i Frederikshavn.
”Det er en stor dag for os, nu hvor færgen endelig er kommet hjem, siger Orla Rasmussen”, der er medejer af virksomheden Jatob, som har købt færgen fra England for at ophugge den til nordjyske.dk.
De fleste kender den nok som M/F Dronning Ingrid, selv om det mange år siden, færgen sejlede sin sidste tur på Storebælt mellem Nyborg og Korsør. Den blev efterfølgende omdøbt til Sjælland, da en ny DSB-færge skulle have navnet Dronning Ingrid.
Skibsentusiaster, her iblandt Skibsbevaringsfonden, har protesteret mod ophugningsplanerne og forsøger at samle penge nok til at købe den og omdanne den til museum. Det er imidlertid dyrt at købe færgen og ikke mindst at sætte den i stand og vedligeholde den, og fonden har ikke selv midler nok.
Kilde: nordjyske.dk