17.000 tons Nordsø-jacket søsættes
I slutningen af juni 2015 blev en stor jacket til den nye Statoil-opererede Gina Krog platform installeret på sin plads i den norske del af Nordsøen. Videoen nedenfor viser, hvordan den store konstruktion bliver sænket ned i havet.
Indklusiv rigning og opdrifsttanke vejede konstruktionen mere end 17.000 tons. Det er mere end det dobbelte af vægten af stålet, der er brugt til bygningen af Eiffeltårnet i Paris, ifølge Statoil.
Gina Krog jacket’en, der er bygget af Heerema Fabrication Group, er nu fastgjort til havbunden med 18 mere end 90 meter lange pæle. I løbet af sommeren 2015 starter boringen på Gina Krog feltet.
Gina Krog feltet ligger 30 km nordvest for Sleipner feltet cirka 250 kilometer sydvest for Stavanger i Norge. Feltet rummer anslået omkring 225 millioner tønder olie- og gas.
Kilde: offshoreenergytoday.com