Frederiksen skaber nyt stort tankrederi
Den karismatiske norske shippingmilliardær John Fredriksen, der er kendt for at gå sine egne veje og slå til på overraskende tidspunkter, har besluttet at fusionere sine to tankselskaber Frontline og Frontline 2012.
”Ved at samle de to rederier genskaber vi Frontlines position som en førende tankskibsrederi”, siger John Frederiksen i en kommentar til fusionen.
” Det nye rederi vil råde over en stor flåde af tankskibe, og en finansiel styrke der vil gøre det muligt at ekspandere yderligere, gennem opkøb eller yderligere konsolidering”, siger Frederiksen.
Frontline 2012 blev udskilt fra det gamle hovedselskab i 2012 i forbindelse med en reorganisering af det dengang kriseplagede rederi.
Så sent som tirsdag lancerede John Frederiksen et andet stort initiativ, et nyt LNG rederi i samarbejde med Exmar.
Kilde: Tradewinds