Ommer med implementering af EU-regler

I et debatindlæg bragt på Altinget.dk d. 1. juli og offentliggjort på Rederiforeningens hjemmeside, skriver Peter Olsen, at :

”.. der i valgkampen var der flere diskussioner om, hvordan beslutninger i EU bliver ført ud i livet. Går Danmark for langt, og er der nok styr på, hvordan de øvrige lande implementerer EU-reglerne. Temaet fylder også hos den nye V-regering, som har nedsat et ministerudvalg til blandt andet at se på, om implementeringen sker ordentligt.

Desværre har vi inden for skibsfarten et helt aktuelt eksempel på, hvor galt det kan gå på europæisk plan, når regler med sigte på forenkling skal implementeres i de enkelte lande. For den nye regeringer det oplagt at tage ved lære af denne sag og sikre, at den type sager ikke fremadrettet kører i grøften.

1. juni trådte et krav om enstrengede systemer til elektronisk indsendelse af oplysninger fra skib i kraft. Hele formålet var at lette byrden for erhvervet, men nu er vi endt i en situation, hvor introduktionen af det såkaldte ”Single Window” i stedet bliver en yderligere byrde for de skibe, der anløber flere europæiske havne i rap. I praksis underminerer det EU’s transportpolitiske målsætning om, at mere gods skal transporteres ad søvejen. Dermed står vi desværre med et klassisk eksempel på fornuftige intentioner om harmonisering i EU, der bremses af nationale hensyn.

Når et skib anløber en havn, er det helt naturligt, at myndighederne i havnestaten har behov for at få oplysninger om skibet, dets last og de søfarende om bord. For at minimere den administrative byrde har man i International Maritime Organisation (IMO) vedtaget den såkaldte FAL-konvention, der standardiserer mængden af oplysninger og formen. Det betyder, at man på internationalt plan har udviklet faste formularer, der gerne skulle opfylde havnestatens behov, og som samtidig er ens uanset hvor i verden, skibet anløber. Det gør det meget nemmere for skibet, dets agent og rederikontoret.

I EU har man valgt at implementere FAL-konventionen via et direktiv. Da det blev revideret i 2010 lagde Ministerrådet og Europa-Parlamentet særlig vægt på nødvendigheden af yderligere forenkling og harmonisering.

Det førte blandt andet til, at medlemslandene blev pålagt at acceptere oplysninger i elektronisk format frem for papirformat, samt at der skulle skabes et enstrenget system, så skibene fremadrettet kun behøver at sende de samme oplysninger én gang: ”Single Window”.

Status her til sommer, hvor alt skulle være klar er, at en lang række lande slet ikke er på plads. Det store problem er imidlertid, at hvert enkelt EU-land udvikler deres eget system. I lande som Tyskland og Spanien kan man ydermere opleve, at systemerne varierer fra havn til havn.

Hvor en stor del af oplysningerne tidligere kunne indsendes i internationale standardformularer – og oftest elektronisk – skal de altså nu indtastes eller i bedste fald uploades i de respektive nationale – og dermed unikke – webløsninger. Det kræver ikke meget fantasi at forestille sig, hvordan den på papiret fornuftige løsning, nu er blevet lidt af et bureaukratisk ridt, uden at det for alvor giver større nytte i den anden ende.

Single Window skulle have været et skridt i den rigtige retning, men blev det ikke. Derfor er det en ”ommer”, som fortjener opmærksomhed fra den nye regering i EU-systemet. Der skal rettes op på denne de facto-barrierer for, at vi kan få endnu mere handel. Det vil tjene os alle”.

Kilde: Danmarks Rederiforening