Hvide Sande havn udvider igen
Øget aktivitet og efterspørgsel på faciliteter til ind- og udskibning af gods, og faciliteter til servicering af offshore fartøjer, har nu fået Hvide Sande Havns bestyrelse til at godkende de to næste havneudvidelser.
Første projekt er en forlængelse af Vesthavnen, der forlænges med 50 meter til i alt 200 meter med en vanddybde på 7 meter. Arbejdet starter i løbet af august og forventes færdig ultimo 2015.
Andet projekt er etablering af en ny brokaj længere inde i havnen ved kaj 11, kajen bliver på i alt 150 meter - også med den vanddybde på 7 meter. Sammen med kajen etableres der en ny vej med tilslutning til hovedvejen gennem Hvide Sande. Arbejdet med den nye kaj starter i løbet af efteråret og er færdig i 2. kvartal 2016.
Udvidelserne er allerede projekteret og klar til at gå i gang. Udvidelserne indebærer at kapaciteten til større offshore- og gods fartøjer næsten er tredobbelt indenfor et år.
Kilde: HSSG