I dag fejrer IMO de søfarende
IMO har udnævnt dagen i dag til at være de søfarendes dag, Day of the Seafarer. I år er dagens fokus maritim uddannelse og karrieremuligheder til søs. Med uddannelsesmulighederne som tema vil IMO sætte fokus på de mange karrieremuligheder, som unge mennesker har både til søs og i land.
De fleste mennesker går på arbejde på kontorer, fabrikker og forretninger, men for den søfarende kan kontoret være en 100.000 ton stor olietanker eller et fragtskib.
Med kampagnen vil IMO gerne have de søfarende til at fortælle om deres arbejde til søs, så de kan være ambassadører for deres egen branche. Det skulle gerne være med til at øge opmærksomheden omkring søfarende og deres betydning for den globale økonomi.
Læs mere HER
Kilde: IMO