Scandlines får pris for uddannelse
Erhvervsakademiet i Schleswig-Holstein har tildelt Scandlines en pris for rederiets store engagement i medarbejderudvikling og videreuddannelse i regionen. Prisoverrækkelsen fandt sted i Scandlines-bygningen på færgehavnen i Puttgarden.
”Scandlines har over en længere årrække været en uddannelsesinstitution af høj kvalitet og engagerer sig stærkt i at give medarbejderne en god uddannelse. Vi vil gerne anerkende Scandlines’ mange forskellige uddannelsesaktiviteter og fremhæve rederiet som et godt eksempel”, sagde Dr. Detlef Reeker, chef for Erhvervsakademiet i Schleswig-Holstein.
Scandlines er en blandt blot tre virksomheder i den tyske delstat Schleswig-Holstein, der i år modtager denne pris fra Erhvervsakademiet. Ud over Scandlines fik arko GmbH i Wahlstedt og Georg C. Hansen GmbH & Co. KG i Husum i år en pris for deres aktiviteter inden for efteruddannelse.
”Efteruddannelse er et vigtigt element for os i vores bestræbelser på at tiltrække og fastholde fagfolk”, sagde HR-chef hos Scandlines i Tyskland, Aron Young, der sammen med HR-konsulent Sandra Sinke tog imod prisen.
Kilde: Scandlines