Genoplev Titanic's undergang
En kinesisk forlystelsespark er i gang med at bygge en stor simulator, hvor de besøgende kan genopleve Titanics skæbnesvangre sammenstød med et isbjerg, og hvordan tonsvis af iskoldt havvand fossede ind i skibet. Dårlig smag siger kritikere.
Er det etisk forsvarligt at genskabe en ulykke der kostede 1.517 mennesker livet, for at underholde besøgende i en forlystelsespark.
Det mener en gruppe kinesiske forretningsmænd der har investeret over en milliard kroner i en ny forlystelsespark bygget over Titanic temaet. Hovedattraktionen er en simulator hvor de besøgende kan genopleve, hvordan skibet rammer et isbjerg hvorefter iskoldt havvand fosser ind i skibet.
Simulatoren er bygget så virkelighedstro, at de besøgende nærmest skal blive bange for, at også de skal drukne.
”At bygge en model hvor man kan opleve følelsen af at gå ned med et skib er ikke kun dårlig smag, det er også total mangel på respekt for de mere end 1.500 mennesker der mistede livet om bord på Titanic”, siger John Wilson, chief executive i the Liverpool Seafarers’ Centre.
De kinesiske forretningsmænd fastholder på trods af oprotesterne deres planer.
Kilde: Liverpoolecho