Kæmpe Nato-øvelse i gang i Østersøen
Fra i fredag i sidste uge og frem til den 20. juni, er der ekstra stor flådeaktivitet i Østersøen øst for Bornholm. Den årlige BALTOPS Øvelsen finder sted for 43. gang. I år deltager skibe og enheder fra 17 Nato- lande og regionale partnere.
På Bornholm vil man, afhængigt af vindretningen, ofte kunne høre bragene fra øvelsesskydningerne langt ude på havet mod øst. I forbindelse med øvelsen vil der muligvis deltage B52-bombefly, der skal udlægge skydemål i Østersøen for de deltagende styrker.
I alt deltager 49 skibe, 61 fly, en ubåd, og en kombineret landgangsstyrke på 700 svenske, finske og amerikanske tropper i den store øvelse. Omkring 5.600 personer fra land-, marine- og luftstyrker deltager i dette års øvelse.
Deltagere i BALTOPS 2015 omfatter Danmark, Belgien, Canada, Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Georgien, Letland, Litauen, Holland, Norge, Polen, Sverige, Tyrkiet, Storbritannien og USA.
Kilde: USA-Naval Forces Europe-Africa / US. 6th Fleet