Lysblink Seaways skrottes i Skotland
DFDS’ Lysblink Seaways fik så store skader, da det sejlede gik på grund ved Ardnamurchan Point nord for øen Mull ved Skotlands vestkyst, at rederiet og dets forsikringspartnere besluttede at lade skibet hugge op. Det kommer til at ske på værftet D.RB Marine Services Ltd, Rosneath i Skotland.
“I lørdags indgik vi en aftale med det lokale værft D.RB Marine Services Ltd, Rosneath, Scotland, og søndag blev Lysblink bugseret hen til værftet, der blot ligger få kilometer fra Greenock, hvor skibet har ligget i dok for vurdering af skadesomfanget. I onsdags forlod besætningen skibet, som nu er ved at blive tømt, så det kan tages på land for endelig ophugning, så snart de nødvendige tilladelser foreligger”, siger Kasper Moos, VP, Teknisk Organisation i DFDS.
DFDS’ tekniske afdeling undersøgte muligheden for at finde et lokalt ophugningsværft, der kan skrotte skibet i overensstemmelse med dels rederiets egne egne krav til miljø- og arbejdssikkerhed, og dels med de retningslinjer, der er nedfældet i Hong Kong-konventionen samt i den lokale lovgivning i Skotland og UK. Det er nu lykkedes.
Lysblink Seaways var på vej fra Belfast til Skogn i Norge med en last af papir, da gik på grund. Ved grundstødningen blev der slået læk flere steder, og det var nødvendigt at gennemføre svejsearbejder inden skibet kunne bugseres videre til Garvel Clyde's James Watt Dock i Greenock.
Kilde: DFDS