Crew Transfer Vessel forlader Hvide Sande
Det britisk indregistrerede Crew Transfer Vessel MCS Taku CPP gik onsdag eftermiddag gennem slusen i Hvide Sande for at vende tilbage til Vesterhavet efter et kortvarigt værftsophold på Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri.
Det i Glasgow hjemmehørende, hollandsk byggede offshore skib ankom mandag til Hvide Sande fra Esbjerg.
Det skete efter at der var konstateret en skade på skroget der gjorde, at det var nødvendigt at løfte skibet op af vandet for reparation.
Skibet, der har en tophastighed på 26 knob og mulighed for at medbringe op til 15 tons gods på fordækket, sejler for det britiske rederi Maretime Craft Services.