Danbor og Tenaris i nyt samarbejde
Danbor har indgået en flerårig samarbejdsaftale med den globale offshore virksomhed Tenaris Global Services Denmark. Aftalen vil ifølge parterne skabe flere arbejdspladser i Esbjerg.
”Danbor ønsker at fortsætte udviklingen af aktiviteterne på Esbjerg havn i de kommende år, og aftalen med Tenaris, en af verdens førende OCTG (Oil Country Tubular Goods) aktører, er et vigtigt skridt for Danbor. Ikke alene skaber den vækst i Esbjerg. Aftalen baner også vej for yderligere aftaler I Nordsø-området”, siger Torben Hansen Bredthauer, Sales & Marketing Director, Danbor.
Som led i aftalen har Danbors afdeling for Property Services indgået en flerårig aftale med Tenaris Global Services Denmark om leje af mere end 45.000 m2 areal og bygninger i Måde, som fremover skal udgøre Tenaris’ Pipeyard.
Samtidig har Danbors Oil & Gas divison indgået en omfattende logistik-aftale med Tenaris Global Services Denmark.
De to virksomheder skriver i en fælles meddelelse, at de ser frem til det netop indgåede partnerskab og forventer, at samarbejdet vil sikre en optimal og sikker servicering af de mange forskellige behov som er indeholdt i aftalerne.
Kilde: Danbor