Norske værfter mangler ordrer
De norske skibsværfter kan blive nødt til at gennemføre fyringsrunder blandt medarbejderne, for ordrebøgerne skrumper. De norske værfter har ganske vist modtaget nye ordrer til en værdi på i alt 1,8 milliarder norske kroner indtil nu i 2015, men leveringerne har samtidig beløbet sig til en værdi på mellem 4 og 5 milliarder norske kroner.
Dermed bliver ordrebøgerne i øjeblikket reduceret. De færre ordrer skyldes de stigende oliepriser. De norske værfter er nemlig specialiseret i at bygge skibe til offshore-sektoren, så værfterne har brug for en stigende oliepris for at opretholde ordrebøgernes omfang.
De fleste nye ordrer er gået til Vard og Kleven, men heller ikke her er situationen alt for god:
”Sådan som situationen er nu, er der ingen, som kontraherer nye skibe. Ved Kleven i Ulsteinvik har vi arbejde til august 2017, mens vi ved Myklebust Verft kun har et større ombygningsprojekt efter, at bådene, som ligger ved kaj er fuldført”, siger Kjersti Kleven, bestyrelsesformand for Kleven Maritime.
Kilde: TradeWinds og metalsupply.no