Kraftig nedtur for kinesiske værfter
De kinesiske skibsværfter oplevede i årets første kvartal noget af en nedtur, idet mængden af nye ordrer blev reduceret med 76,8 procent til seks millioner dwt i de første tre måneder af 2015 på årsbasis. Det viser oplysninger fra det kinesiske ministerium for industri og informationsteknologi.
Det samlede antal ordrer faldt med 2,5 procent til 144,9 millioner dwt ved udgangen af marts måned på årsbasis. Samtidig voksede den færdiggjorte tonnage med 27,5 procent til 9,5 millioner dwt i de første tre måneder på årsbasis.
Kinas skibseksport voksede 38,5 procent til 6,1 milliarder dollar i de første to måneder af 2015 sammenlignet med samme periode i 2014. Men alt tyder på, at eksporten på et tidspunkt vil begynde at skrumpe, da nye ordrer placeret hos kinesiske skibsværfter har været for nedadgående siden slutningen af 2014.
Sidste år indførte den kinesiske regering en skrotningspolitik, som gik ud på, at regeringen gav statsstøtte, når de kinesiske rederier skrottede et skib og i stedet afgav bestilling på et nyt skib til et kinesisk værft.
Kilde: IHS Maritime