Dansk hydraulik til Uganda
TAON Hydraulik har leveret de hydrauliske løsninger til tilkørselsramperne og ankerspillene på en færge i Uganda. Færgen er en del af et større projekt under KIS (Kalangala Infrastructure Services), som går ud på at give beboerne på Ssese-øgruppen i Victoriasøen bedre adgang til vand, mere sikker transport og mere pålidelig vedvarende energi (solenergi).
I alt vil 84 øer i Kalangala-distriktet komme til at drage fordel af udviklingen i infrastrukturen. Færgen har en længde på 43 meter og en kapacitet på 16 biler og 200 personer, og den udgør den ene halvdel af i alt to færger, der skal sejle mellem Bukakata og Ssese-øerne.
TAON Hydraulik udvikler og leverer komplette hydrauliske løsninger til blandt andet marine, industri, landbrug og transport.
Kilde: TAON Hydrualik