Fortsat problemer for Bornholmer-færger
Leonora Christina plages stadig af mindre tekniske problemer. I går aftes gik der hul på en køleslange, så en af færgens hovedmotorer en tid var ude af drift. Desuden er der mindre forsinkelser på ruten Rønne- Køge. Godsfærgen Gute, der erstatter Hammerodde, blev også forsinket.
Den sprungne køleslangepå Leonora Christina, betød at færgen med 100 passagerer ombord lå i lidt over en time udfor Ystad. Med vind 17-18 sekundmeter og bølger på 2,5 meter samt en motor ude af drift, valgte kaptajnen at vente med at gå ind i havnen til hovedmotor 1 på hurtigfærgen var tilbage i drift.
Motorrummet blev fyldt med damp, så det tog at reparere skaden. Først klokken 23.50 var færgen ved kaj i
Ystad med omkring to timers forsinkelse. Den efterfølgende afgang mod Rønne fra Ystad var også næsten to timer forsinket.
Hammerodde fik i sidste uge beskadiget en propel på vej ud af Køge Havn. Reservefærgen Povl Anker sejler med passagerer ifølge Hammeroddes sejlplan. Det svenske fragtskib Gute skal sørge for godstransporten til og fra Bornholm, mens Hammerodde er på værft.
Kilde: TV2/Bornholm