Torm tiltræder ny restruktureringsaftale
Torm har sammen med en gruppe af de nuværende långivere og Oaktree Capital Management tiltrådt en ny restruktureringsaftale for rederiet. Parterne søger nu tilsagn fra de øvrige långivere.
”Jeg er stolt over, at Torm, en gruppe af långivere og Oaktree har færdiggjort og underskrevet en ny restruktureringsaftale. Det er en vigtig milepæl i restruktureringsprocessen. Næste skridt er at samle de nødvendige tilsagn fra långiverne over de kommende uger for at kunne implementere restruktureringen”, siger bestyrelsesformand Flemming Ipsen.
Ledelsen understreger dog i en udsendt meddelelse, at en endelig implementering af en restrukturering er betinget af interessenternes tilsagn samt opfyldelse af visse transaktionsbetingelser, herunder de nødvendige godkendelser fra offentlige myndigheder.
Kilde: Torm