Leonora Christina ramt af maskinbrand
Den bornholmske hurtigfærge Leonora Christina blev fredag aften ramt af en brand i maskinrummet. Branden opstod mens færgen var på vej fra Ystad til Rønne. Ingen personer er kommet til skade.
Branden, der ramte en af færgens fire hovedmotorer, udløste brandalarmen om bord, og passagererne fik besked på at gøre sig klar til at forlade skibet.
Så langt kom det dog ikke, da det hurtigt lykkedes besætningen at få bugt med flammerne.
Færgen ankom fredag aften til Rønne med en halv times forsinkelse. Repræsentanter for rederiet gik straks efter ankomsten i gang med at undersøge årsagen til branden.
Kilde: TV2/Nord