Tuco Marine testsejler ny workboat
Tuco er i disse dage i gang med at teste værftets nye ProZero Archipelago workboat på Faaborg fjord. Fartøjet er en hurtig og let Multi Purpose workboat der er udstyret med en hydraulisk bov port og en dækskran til håndtering af last over fartøjets sider.
”For Tuco Marine er dette en særdeles vigtig båd”, siger direktør Jonas Pedersen, Tuco Marine Group.
”Vi ser et stort marked for arbejdsbåde og professionelle fartøjer, og det er ordre som disse der skal sikre omsætningsvækst og arbejdspladser i virksomheder som vores, hvor det er afgørende at vi kan sende produkter på markedet som gør en forskel på områder som fleksibilitet og brændstofforbrug, og hvor den bedre driftsøkonomi kan retfærdiggøre den lidt højere pris for et kvalitetsfartøj”.
Fartøjet skal leveres til indsats i Bergen, Norge, for den lokale Skærgaardstjeneste og er blevet solgt gennem det Norske selskab, Provide Maritime, hjemmehørende i Florø.
Det leverede fartøj er udstyret med en fleksibelt ophængt kabine, som er monteret på gummi choks, for at sikre optimal lyddæmpning, og besætningens komfort i kabinen. To affjedrede sæder, en passagersofa, og et toilet sikrer den bedst mulige sejladsoplevelse for besætning og passagerer. På agterdækket af fartøjet, er et stor opvarmet skab monteret, der tjener som et tørreskab for besætningens tøj og værktøjer.
Den lette arbejdsbåd er udstyret med en Volvo Penta D9 indenbords dieselmotor, og båden er i stand til at operere med mere end 25 knob under transporten af besætning, passagerer, værktøj og maskiner til eller fra skærgårdens øer, hvilket vil være bådens vigtigste opgave.
På fordækket er båden udstyret med en kran i styrbord side, og i bagbord side en hydraulisk line/garn rulle, og en sidedør for nem adgang til kyst og hav. Båden er endvidere udstyret med radio, radar, AIS og en VHF installation for optimal kommunikation.
ProZero serien af både har fået stor marked respons siden offentliggørelsen af serien i midten af 2014 og andre ProZero designs nu finder vej ind i Offshore Daughter Crafts marked, hvor en særlig 11m Wind Turbine Transfer Daughter Craft nyder stor opmærksomhed.
Kilde: Tuco Marine