Gert Frost adm. direktør i DanPilot
Bestyrelsen i DanPilot har fastansat Gert Frost som adm. direktør per 1. april 2015. Han har siden 1. december 2014 været konstitueret adm. direktør hvor han har stået i spidsen for virksomhedens forberedelser til, at alle lodsopgaver frem til 2020 gradvist bliver udbudt i fuld konkurrence.
Bestyrelsen mener, at Gert Frost besidder den energi og det kommercielle fokus, der skal til for at udvikle og lede DanPilot i et marked i forandring. Samtidig har bestyrelsen bemærket det gode samarbejde mellem ledelse og medarbejdere.
Målsætningen i DanPilots strategi for 2015-17 er at skærpe DanPilots konkurrenceevne samtidig med, at den nuværende høje kvalitet i opgavevaretagelsen fastholdes. Bestyrelsen ser frem til samarbejdet med Gert Frost om eksekveringen af strategien.
Kilde: DanPilot